Kartoffelpizza

Kartoffelpizza er blevet en af mine favoritter. 
Jeg nyder den helst med mascepone og frisk mozzarella. Her får den en dejlig cremet konsistens på den crispy bund, med smag af foccacia.  

Dejen til denne pizza er helt fantastisk og med massere af smag og krumme. Den må prøves, hvis du er en pizzalover. 

 

Ingredienser

Dej til 5 pizzabunde

  • 900g tip 00 mel eller anden pizzamel
  • 580g vand
  • 22g salt
  • 8g gær

Fyld

  • ¼ Mascarpone pr. pizza
  • Grøn pesto
  • Frisk timian
  • ½ pakke frisk mozzarella pr. pizza
  • 2 store kartofler pr. pizza
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Forbered pizzadejen dagen før du skal lave pizza.

Rør gær ud i vanden.

Tilsæt herefter mel lidt ad gangen, mens du rører.

Kom til sidst salt i dejen og ælt den til en fast og let klistret dej på bordet eller i røremaskine.

Sæt det på køl til næste dag.

 

Fire timer før du skal lave pizzaerne tages dejen ud af køleskabet.

Fordel dejen i 5 dejklumper af 300g stykket.

Disse kan ligge på et melrystet bord med silofan over til de skal bruges. Jeg plejer at komme hver dejklump i en olieret boks med låg, som sættes på køkkenbordet.

 

Tænd ovnen på max varme, ofte (250-270°C varmluft med grillfunktion til).

Hvis du har et bagestål, sættes denne højt i ovnen ellers fungere det også at lægge to bradepander dobbelt.

 

Rul dejen ud med fingrene så dejen ikke mister luften.

 

Smør med mascarpone, lidt pesto og mindre stykker af den friske mozzarella.

Fordel helt fintsnittede stykker kartoffel ud over pizzaen.

Drys lidt salt, peber og små klumper af pesto over pizzaen inden den sættes ind i den varme ovn.

 

Lad pizzaen bage i ovnen i ca. 6 min til den har en gylden farme og skorpen er hævet op.

Det kan være relevant at fjerne bagepapiret efter 1-2 min, så det ikke brænder af.

 

Vurdering: 0 stjerner
0 stemmer
Kartoffelpizza
PDF – 536,2 KB 4 downloads

Laksepizza

Med mascarpone og pesto

Mortadellapizza

Med pistacie og mascarpone

Parmapizza

Med rucula og parmesan

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.