Cheesecake med browniebund

Fyldig cheesecake med browniebund og top af kakao og knasende daim. 

Svampet browniebund med stykker af chokolade, cremet ostecreme og knasende top med daim.  
En af de kager hvor ét stykke er nok, men smager helt fantastisk. 

 

Ingredienser

Brownie

  • 2 æg
  • 250g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 100g mørk chokolade
  • 125g smør
  • 150g mel
  • 2 spsk. kakaopulver
  • ½ tsk. bagepulver
  • Knivspids salt

Ostecreme

  • 400g flødeost
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 150g flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 blade husblas
  • 3 dl fløde (38%)

Til pynt

  • Kakaopulver
  • 3 Daimchokolade

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180°C varmluft.

 

Bland æg, sukker og vaniljesukker sammen.

 

Smelt smør og halvdelen af den mørke chokolade.

Når det er kølet lidt ad tilføjes det til æggemassen.

Tilsæt mel, kakaopulver, bagepulver og salt.

Kom til sidst resten af den mørke chokolade i kagedejen.

Hæld kagedejen i en bradepande, så den fylder 2 cm af bradepanden op.

 

Kom kagen i ovnen og lad den bage i ca. 25 min.

 

Bland flødeost, græsk yoghurt, flormelis og vaniljepulver sammen.

Kom husblas i vand til den er blød.

Smelt husblas i et vandbad sammen med en skefuld ostecreme.

Tilsæt en skefuld ostecreme ad gangen til husblassen indtil den er kølet af og bland det herefter med resten af ostecremen.

Pisk fløde til flødeskum og vend det i ostecremen

Kom det ovenpå den afkølede browniebund.

 

Drys kakaopulver på toppen

Hak stykker af daim og drys over toppen af kagen

Vurdering: 0 stjerner
0 stemmer
Brownie Cheesecake
PDF – 1,0 MB 51 downloads

Madbrød

Med krydderi og surdej

Cheesecake

Med brombær

Rabarberkage

Med jordbær og crumble

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.