Kylling i karry

En af mine absolutte favoritter. 
Jeg elsker stort set alt med karry, men denne ret er super cremet og lækker med forskellig toppings som gør det hyggeligt at servere i forskellige skåle, hvis man skal have gæster.

 

Ingredienser

  • 450g kylling
  • 6 dl ris
  • 4 spsk. karry (2 spsk. i sovs, 2 spsk. til kødstegning)
  • 1 spsk. gurkemeje
  • 2 tsk. chili
  • 1 løg
  • 1 æble
  • 20g smør
  • 3 spsk. mel
  • 4 dl mælk
  • 1 dl bouillonvand
  • 2,5 dl fløde
  • 1 banan
  • En rød peberfrugt
  • Peanuts
  • Basilikum

Fremgangsmåde

  1. Kog ris efter anvisning på emballagen
  2. Hak løg og et halvt æble groft og steg det i olie, karry og gurkemeje.
  3. Flyt løg og æbler over i en skål, mens den opbagte sovs laves
  4. Kom smør og mel i en gryde ved svag varme og rør det samme til det bliver til en melbolle.
  5. Hæld lidt efter lidt mælk over melbollen under omrøring, til sovsen bliver tykkere.
  6. Kom herefter bouillonvand og fløde i sovsen og lad det koge op.
  7. Kom de stegte løg og æbler op i sovsen og blendt det til en ensartet masse, med en stavblender.
  8. Steg kylling i olie, karry, gurkemeje og chili.
  9. Kom kyllingen over i sovsen
  10. Server med ris, og toppings med peanuts, frisk basilikum og stykker af banan, rød peber og æbler
Kylling I Karry
PDF – 479,3 KB 62 downloads

Flere opskrifter til dig

Retten er perfekt til en date, hvor man skal imponere med sin kogekunst, men sandheden er at den er utrolig let at lave.

Panang karry er en lækker thailandsk ret. Det er en cremet, krydret og
velsmagende ret

Denne cremet risret med kylling og grøntsager er super nem, hurtig færdig og lige til at gå til i hverdagen.

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.